Forskel mellem versioner af "Nordterm-Net"

Fra Nordterm Wiki
Skift til: Navigation, Søgning
[kontrolleret revision][kontrolleret revision]
m
m (korrigerade länkar)
 
Linje 70: Linje 70:
 
Arbejdet med at finde terminologier som kan indlæses i Nordtermbanken, fortsætter. Dette gælder også arbejdet med at finde links og materiale til Nordterm-forummet.
 
Arbejdet med at finde terminologier som kan indlæses i Nordtermbanken, fortsætter. Dette gælder også arbejdet med at finde links og materiale til Nordterm-forummet.
  
* [http://www.nordterm.net/info/Nordterm-Netslutrapport.pdf Nordterm-Net på plats]. Slutrapport för MLIS-122, kontrakt 23326/0
+
* [http://www.nordterm.net/filer/projekt/Nordterm-Netslutrapport.pdf Nordterm-Net på plats]. Slutrapport för MLIS-122, kontrakt 23326/0
  
  

Nuværende version fra 24. nov 2011, 15:51

Hvad og hvorfor?

Nordterm-Net kan bedst beskrives som et knudepunkt på Internet der samler information om terminologi i Norden, og her finder man links til lignende information andre steder i verden. Behovet for et sådant knudepunkt er blevet påpeget og dækket på mange forskellige måder. Nu tilbyder Internet et medium som er fleksibelt nok til at vi kan samle alle slags terminologisk information på et og samme sted.

Den vigtigste del af Nordterm-Net var en samling termdatabaser som man fik adgang til gennem Indgangen til den nordiske termbank. Data fra mange af disse databaser udgjorde én stor termbank, Nordtermbanken, med fælles struktur, software og rutiner. Også små terminologisamlinger af høj kvalitet kunne indlæses i Nordtermbanken. Det forventedes at denne termbank ville komme til at indeholde mindst 200.000 artikler. Enhver som var i besiddelse af og vedligeholdt en nordisk database som opfyldte kvalitetskravene, og som ønskede at blive en del af dette netværk, kunne desuden blive forbundet til førnævnte indgang via et link. Nordtermbanken var tilgængelig i en kort periode før den måtte lukkes ned af forskellige årsager. Der arbejdes dog med at få implementeret en moderne version af termbanken.

Nordtermbanken omfatter databaser med terminologier fra forskellige fagområder. Det var imidlertid et krav at terminologierne skulle indeholde termer på mindst et nordisk sprog og om muligt ækvivalenter på ikke-nordiske sprog. De nordiske sprog er: dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk, samisk og svensk. De nordiske lande er: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.


Af hvem?

Nordterm-Net var et projekt under Nordterm, og Terminologicentrum TNC i Sverige var projektkoordinator. De andre partnere var:

  • Terminologicentralen TSK, Finland
  • RTT, Rådet for teknisk terminologi, Norge
  • Vasa Universitet, Finland
  • Nordisk språkråd

Derudover deltog andre organisationer i mindre omfang i Nordterm-Net for at sikre at projektet fik en flersproglig profil:

  • Terminologigruppen, Danmark
  • Íslensk Málstöð
  • Samisk språkråd
  • Stiftelsen Universitetsforskning Bergen (UNIFOB)

Projektet Nordterm-Net blev delfinansieret gennem MLIS (Multilingual Information Society), et program som blev igangsat af Europa-Kommisionen blandt andet med henblik på oprettelse af websteder til digitale sprogressourcer (dvs. tekstbanker, ordbøger og terminologier af høj standard) som kunne opdateres efterhånden, og som man let kunne få tilgang til.


For hvem?

Tanken var at Nordterm-Net ville kunne være til stor nytte for folk der arbejder med standardisering, patentingeniører, sagkyndige i forskellige fag, tekniske skribenter, oversættere, terminologer, sprogkonsulenter, lærere, jurister og offentligt ansatte, kort sagt alle som bruger fagsprog i ensproglig eller flersproglig sammenhæng. Udover nordiske brugere skulle også personer i europæiske organisationer som har et nordisk sprog som arbejdssprog, f.eks. Den Europæiske Union, kunne drage nytte af de tjenester Nordterm-Net tilbød. Et sådant netværk for termbanktjenester ville for eksempel kunne være

  • en viktig tillgång för små och medelstora företag i de nordiska länderna, som nu måste arbeta under nya, internationella förhållanden, vilket ofta ger upphov till många översättningsproblem
  • et middel til at reducere omkostningerne ved oversættelse, dokumentation, oplæring og forskning i virksomheder, offentlig administration, forskningsinstitutter og andre organisationer
  • et middel til at præsentere og dokumentere betydningen af almindelige termer i de nationale eller regionale sprog og at brugen af termerne kunne harmoniseres og ensartes


Hvad gjorde vi?

Projektet blev delt op i følgende faser:

  • vurdering af eksisterende software for termbanker, medregnet nogen tilpasning og videreudvikling af programsoftwaren (WP1+WP3+WP5)
  • identifikation, analyse og indsamling af vigtige termsamlinger (WP2)
  • udformning af websteder og brugergrænseflader, konvertering og opmærkning af data (WP4+WP6+WP7+WP8)
  • forberedende arbejde med Nordterm-forum, et center som informerer om alle slags terminologivirksomhed (WP9)
  • analyse af datasikkerhed og tilgang (WP10)
  • markedsføring (WP11)

Alt dette førte til et fungerende netværk for terminologiske spørgsmål sommeren 1999.

Før projektet Nordterm-Net blev påbegyndt, deltog repræsentanter for TNC, RTT og TSK i et samordningsmøde med et andet MLIS-projekt, INESTERM (MLIS-102), som også havde til formål at oprette en flersproglig termbank på internettet. Mødet fandt sted i Paris i slutningen af januar 1998.

Efter et indledende møde i Stockholm den 9. marts 1998 blev der gjort forberedelser med henblik på vurdering af termbanksoftware (WP1). Desuden udarbejdede hver partner nationale oversigter over værdifulde eksisterende termsamlinger.

Det første konsortiemøde kunne ikke blive afholdt før den 15. september 1998. Syv ud af ni partnere var til stede, og de diskuterede først og fremmest de opnåede resultater, særligt kriterierne for leverandører af software og udformningen af websiderne (WP4). Nogle af partnerne, som også er leverandører af software, beskrev deres produkter, og det blev besluttet at ingen leverandører skulle udelukkes i første omgang. På mødet blev også forslag til fremtidig organisering af Nordterm-Net (som en virksomhed) fremlagt og drøftet. Fremgangsmåden for afprøvning af softwaren blev også diskuteret.

Én måned senere mødtes projektkoordinator Kjell Westerberg og Europa-Kommisionens projektansvarlige Erwin Valentini i Luxembourg. Derefter blev det andet konsortiemøde afholdt i Solna 21.-22. oktober.

Eftersom Nordtermbanken var en væsentlig del af dette projekt, var det en vigtig opgave at vælge den software som skulle benyttes til banken. Et grundigt forarbejde havde resulteret i en liste over udvælgelseskriterier og vigtige egenskaber ved softwaren, og efter at de softwareleverandører, som deltog, havde præsenteret og demonstreret deres produkter, og disse var blevet vurderet, blev den endelige beslutning om software taget på det andet konsortiemøde. Svenske Optosoft blev valgt som leverandør af den software som skulle benyttes til Nordtermbanken i første omgang. Dette udelukker imidlertid ikke at man fortsat vil være interesseret i anden programsoftware som egner sig til terminologiarbejde.

Det andra koordinationsmötet med MLIS-102 INESTERM hölls i Paris den 16 oktober. Tre representanter från TNC och RTT träffade INESTERMs partner AFNOR, ELOT och DIN samt representanter för Université de Haute-Bretagne, Rennes. Efter att ha presenterat de två projekten och deras respektive läge uppmärksammade man särskilt tre koordinationsfrågor: framtida kundhantering, inklusive system för elektronisk betalning via webben, marknadsföring och behovet av ett gemensamt termpostformat.

På et fællesmøde for alle projekterne i Luxembourg 28. oktober understregede Nicole West, koordinator for INESTERM, hvor vigtig samarbejdet mellem de to MLIS-projekter var, siden det var det eneste igangværende samarbejdet mellem MLIS-projekter. En delegation på fire personer fra Universitetet i Vasa, Universitet i Bergen og TNC repræsenterede Nordterm-Net på mødet i Luxembourg. Projektkoordinatoren præsenterede projektet på fællesmødet, og alle de fire repræsentanter deltog derefter i mødet hvor Nordterm-Net blev præsenteret og vurderet.

Det tredje konsortiemødt blev afholdt den 9.-10. december i København hos DANTERMcentret, som netop var åbnet. Hovedspørgsmålet på dette møde var det nordiske termpostformat NTRF, Nordic Terminological Record Format. Dette er et sæt fælles datafelter som bruges af terminologicentre i Norden. Hver organisation har sit eget udvalg af felter i sit eget format. Derfor diskuterede man den oprindelige udformning af NTRF og de forskellige felter. Derefter reviderede man felterne for at komme frem til det udvalg af felter som egner sig bedst til Nordterm-Net. Der blev fastsat en komplet liste over feltkoder som skal bruges i projektet, og der blev udarbejdet en ny version af NTRF. Denne skulle benyttes som udgangspunkt for arbejdet med brugergrænsefladen. Man besluttede også at de fleste sider på webstedet til Nordterm-Net skulle oversættes til ni sprog, medregnet samisk, færøsk og grønlandsk.

Det fjerde konsortiemøde, som blev afholdt hos TNC i Solna 15.-16. februar, samlede mange repræsentanter for projektpartnerne. Europa-Kommisionens projektansvarlige, Erwin Valentini, deltog også i mødet, hvor man satte fokus på hvordan et eventuelt fremtidigt sekretariat burde organiseres og hvor det skulle ligge, på de tekniske specifikationer for NTRF, på hvor langt terminologikortlægningen var kommet i de forskellige lande, og på administrative spørgsmål som regnskab for tidsforbrug og omkostninger. For dem som er interesserede i at deltage i terminologikortlægningen, findes der et spørgeskema på dette websted.

Arbejdet med at finde terminologier som kan indlæses i Nordtermbanken, fortsætter. Dette gælder også arbejdet med at finde links og materiale til Nordterm-forummet.


Er du interesseret?

Nordterm-Net har blivit Nordterms nuvarande webbsidor och Nordterm-Forum finns kvar. Vi arbetar även på att återuppta Nordtermbanken.

  • Kender du til et link til et websted med terminologisk information?
  • Er du interesseret i at bidrage med en egnet termsamling til en ny, fremtidig Nordtermbank?

Kontakt i så fald en projektkoordinator TNC eller et andet Nordterm-organ for at få mere information!